I Fuglebjerg, der ligger nogenlunde midt mellem Slagelse og Næstved, møder I denne fortrinlige og velholdte villa, som i tillæg til den gode, centrale beliggenhed i byen også byder på en velkomponeret planløsning med lyse, indbydende opholdsrum og fem værelser. Velkommen til.
Adressen hedder Sorøvej 13, og fra jeres fremtidige bopæl tilgodeses I af korte afstande til alt, hvad I måtte få brug for i hverdagen. Skolen nås hurtigt til fods eller på cykel, og tilsvarende er I placeret fordelagtigt i forhold til indkøb, pasningstilbud og idrætsfaciliteter. Grønne, rekreative arealer og offentlig transport er også lige ved hånden.
Allerede udefra toner villaen frem med et nydeligt udtryk. Den gule facade ledsages af dekorative fremhævninger, og den høje standard fortsætter tillige inden døre, hvor stuen og køkkenet i 2016 blev gennemgribende istandsat. I førstnævnte blev der eksempelvis indlagt gulvvarme, mens der blev opstillet Kvik-elementer med tilhørende bordplader i henholdsvis mahogni og granit. Badeværelset blev i 2018 moderniseret med nyt møblement.
Det samlede beboelsesareal er på 175 kvadratmeter, og mens de primære opholdsrum, nemlig stuen og køkkenet, er placeret i stueplan sammen med et værelse og det nævnte badeværelse, så kan I se også glæde jer til førstesalen, som er forsynet med endnu fire reelle værelser.
Haven er anlagt i en pæn og hyggelig stil. Just foran stuen ses en delvist overdækket terrasse, og herpå følger en veltrimmet plæne og en velvoksen beplantning. Det hele afrundes af de gode udhuse, der inkluderer et dobbelt cykelskur, en garage samt et værksted. Bemærk, at huset opvarmes ved fjernvarme.
Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning eller yderligere informationer.