På en glimrende beliggenhed omgivet af grønne arealer og med en nærhed til hverdagslige gøremål ligger denne fine og indflytningsklare toværelses lejlighed klar til nye ejere. Adressen er Vejlebrovej 85 i Ishøj, og du skal op på anden sal, hvor hjemmet udfolder sig. Boligen appellerer til singlen eller parret - velkommen til.
Nærmiljøet er grønt og skønt med veltrimmede parkområder, der inviterer til frokost i det fri i de lune måneder. Du bosætter dig også fordelagtigt i forhold til offentlig transport med både busforbindelser, Ishøj Station og den kommende letbane i gåafstand fra hjemmet. Også indkøbsmuligheder, svømmehal og idrætscenteret ligger nås til fods, og hverdagen glider dermed ubesværet.
Ejendommen fra 1976 fremstår velholdt, og her er parkeringsmuligheder samt vaskerum og et privat kælderrum til opbevaring. Du træder ind i entréen, hvorfra badeværelset, der blev malet i 2022, med et separat afsnit og regnbruser ligger lige for. Drejer du til højre, når du den rummelige stue, hvor det fine trægulv, som i 2020 blev slebet og lakeret, i samspil med det dejlige lysindfald skaber en indbydende atmosfære i det indretningsvenlige leverum.
Fra stuen når du endvidere køkkenet med god opbevaringsplads, og på den anden side ligger soveværelset, hvor der er plads til både dobbeltsengen og en kontorplads, mens garderoben nemt gemmes væk i det tilstødende, lækre walk-in-closet, der kom til i 2020.
Slutteligt får du et skønt uderum i form af en delvist overdækket, sydvestvendt altan, hvor en lounge, et cafésæt og blomsterkrukker uden problemer finder hen.
Så hvis en rummelig samt indflytningsklar toværelses lejlighed med en favorabel beliggenhed lyder som noget for sig, kontakt os da for en fremvisning allerede i dag.
Ring til Christian 30502359 for at høre nærmere :-)