Er I på udkig efter et hyggeligt kolonihavehus, hvor I kan nyde sommeren? Så skal I læse med her. I Harrestrup, ca. 30 minutter i bil fra København og Frederiksberg, bliver I mødt af dette ugenerte og funktionelle hus med en solrig have, som ligger for enden af en lukket vej i en stor, veldrevet haveforening.
I kan glæde jer til en beliggenhed i et skønt område med en god naturlegeplads samt Vestskoven i gåafstand. Indkøbene klares nemt i Superbrugsen i Skovlunde, og busstoppestedet er under én kilometer fra adressen. Desuden kører S-toget fra Skovlunde Station en cykeltur væk.
Den træbeklædte ejendom er opført i 1978, og sælger oplyser at både døre og de fleste vinduer er skiftet omkring 2010. Derudover skal det nævnes, at varmepumpen er fra 2019 og vandvarmeren fra 2018. Desuden er der en fælles parkeringsplads lige ved grunden, og her får I et højt placeret hus.
Haven er generelt nem at holde, og på den lille terrasse kan I stille et havebord til de lune sommeraftener og solrige dage. Børnene kan more sig på græsset, og I finder ydermere spredte bede med bærbuske. Derudover er der en lille overdækket terrasse mellem skuret og huset.
Indenfor får I 45 kvadratmeter, og i opholdsmiljøet er loftet ført til kip, hvilket i samspil med de fritlagte loftsbjælker giver et nydeligt udtryk. Stuen flyder sammen med et et tosidet køkken, der er placeret i et indhak. Dertil kommer et badeværelse samt et værelse, og har I brug for endnu et værelse, er der nem mulighed for at lave to soveværelser. Afslutningsvis får I en udestue, hvis store glaspartier sikrer, at I her kan tage forskud på sommeren samt forlænge sæsonen ind i efteråret.
Ring og hør nærmere og se evt. foreningens hjemmeside for div. info: https://www.ofharrestrup.dk/om-of-harrestrup.html