Man fristes næsten til at sige: Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed, når man ser denne enestående lejlighed i det Gamle Snekkersten, der noget så vidunderligt har udsigt over Øresund mod Sverige. Indenfor åbenbarer sig et charmerende hjem med sildebensparket, stukkatur og en god loftshøjde, der i samspil giver en helt særlig atmosfære. Velkommen til!
Du bydes velkommen i entréen med døre til alle rum samt plads til at hænge overtøjet og stille skoene, inden du fortsætter videre rundt. Udsigten til Øresund kommer virkelig til sin ret i stuerne, der adskilles af franske døre. Begge imponerer med et gennemgående gulv i sildebensmønster, ligesom den fine loftshøjde tilføjer en dejlig rumfornemmelse. Det store soveværelse indrettes snildt med en dobbeltseng og et garderobeskab, mens den franske altan sørger for at lukke masser af lys og luft ind.
Dertil kommer et nydeligt, hvidt køkken, hvor arealet er udnyttet optimalt med god opbevaringsplads bag låger og skuffer. Flisebadeværelset har en separat bruseniche.
Udelivet kan tilbringes i den velplejede forhave eller i gårdspladsen, hvor du også finder din egen garage samt et fælles skur og et cykelskur. Til lejemålet hører desuden et kælderrum samt brugsretten til en vaskekælder og et tørrerum.
Adressen i et roligt kvarter er ganske fordelagtig, da den formår at kombinere nærheden til dagligdagens gøremål med flot natur. Således kan du spadsere til indkøbsmuligheder, busstoppested og Snekkersten Station, ligesom nærmiljøet naturligvis byder på badestrande, havnen og Egebæksvang Skov.
Er det dig, der skal flytte ind her? Så tøv ikke med at kontakte os for en fremvisning allerede i dag!